Kalkulatør, Bygningskonstruktør eller Ingeniør

Kalkulation af hoved- og totalentrepriser * Skarp hjerne med kalkulationserfaring

 

Jobbet:

Der er tale om en nyoprettet stilling, som du selv skal være med til at skabe. Fysisk sidder du i Herning, men du kommer til at arbejde med opgaver i hele Danmark. Med reference til kalkulationschefen og i tæt samarbejde med en kompetent stab, får du
det totale ansvar for at kalkulere og beregne dine egne byggesager i både hoved- og totalentreprise. Du er således en skarp hjerne, der er vant til at skille et udbudsmateriale ad og samle det igen, så JFP´s tilbud altid fremstår gennemarbejdede og konkurrencedygtige. Det er altafgørende, at dit forarbejde kan danne grundlag for et godt og retvisende afsæt til de efterfølgende kontraktforhandlinger og sagsopstart.

Kvalifikationer

Du er allerede i dag en erfaren kalkulatør, med flere års erfaring med at udarbejde tilbud fra en lignende stilling. Ligeledes har du en relevant uddannelse, eksempelvis som bygningskonstruktør eller ingeniør. En kandidat med håndværksmæssig baggrund vil blive foretrukket.

Herudover er din personlighed afgørende for succes i jobbet. Du er godt begavet, med en udpræget analytisk sans og en høj grad af kreativitet, og så har du gode samarbejdsevner både internt og eksternt. Herudover er kravene; handlekraft, omhyggelighed og grundighed - også under tidspres - samt en positiv indstilling og et godt humør. Og så motiveres du ganske enkelt af at være en bærende ressource i en innovativ vækstvirksomhed. Du behersker desuden flydende dansk i skrift og tale.

Du har et godt netværk med såvel underentreprenører, som rådgivere og bygherrer.

Du tilbydes:

En faglig udfordring i en professionel byggevirksomhed i kraftig vækst, der samtidig har en god økonomi. Du får et tæt samarbejde med en moderne og udviklingsorienteret organisation, og du vil i det hele taget opleve et job, hvor du kan være med til at præge morgendagens projekter, og hvor der er kort fra tanke til handling. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Din ansøgning og dit detaljerede CV mærkes ”01.07.04” og mailes til stilling@eandersen.dk
Al henvendelse bliver behandlet fortroligt

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under
rekrutteringsforløbet.

keyboard_arrow_up