Projektchef - Byggeri

Karrierestilling i København * Personlig og faglig udvikling * Byggeprojekter fra kr. 100-600 mio.

 

Jobbet:

Med udgangspunkt fra regionskontoret i København og med reference til regionsdirektøren, får du som projektchef et selvstændigt ansvar for en eller flere større byggeprojekter, hvor de største projekter kan have en projektsum på ca. kr. 600 mio. Der er således tale om en af de mere udfordrende projektchefopgaver i Danmark – både målt på tyngde og bredde. Dine opgaver vil bl.a. omfatte alt fra at være en del af tilbudsteamet, over igangsætning og afvikling, til aflevering af de færdige byggeprojekter. Du får dermed mulighed for at bruge din viden og erfaring til at sikre en effektiv og succesfuld projektstyring, med fokus på tid, kvalitet og økonomi. Jobbet indeholder typisk en del kundekontakt, hvorfor erfaring med og flair for kundekontakt skal være en del af dine kompetencer. Godt købmandskab og ikke mindst nærværende, engageret ledelse er således væsentlige indsatsområder, hvis du skal lykkes med opgaven.

Kvalifikationer

Du er i dag en erfaren og dygtig projektchef, og er således velfunderet til en sådan opgave – både i teori og praksis. Det kræves således, at du kan dokumentere, at du med succes og god indtjening har styret større byggeprojekter.

Din personlighed er ligeledes afgørende, hvis du skal lykkes med denne opgave. Du er en solid, kompetent og selvdreven profil, der kan fylde et rum, og du tager naturligt teten og sætter kursen – både ledelsesmæssigt og fagligt.

Dit engagement og viljen til at skabe resultater, kombineret med egenskaber som gennemslagskraft, overblik og vedholdenhed, er således afgørende forudsætninger for din succes. Du har desuden gode kommunikations- og forhandlingsevner, behersker flydende dansk i skrift og tale, og så motiveres du af at være en bærende ressource i en innovativ organisation og vækstvirksomhed.

Du tilbydes:

Et af de mest spændende og udfordrende projektchefjob i Danmark. Du vil således møde en ledelsesmæssig og faglig udfordring i en professionel og vækstorienteret byggevirksomhed, med en stærk økonomi og et godt fundament, både målt på virksomhedskultur, systemer og struktur samt markedsrenommé og kunder. Du får et tæt samarbejde med engagerede kolleger, og en moderne og udviklingsorienteret ledelse, der samtidig ikke er bange for at give plads i sin lederstil. Kulturen i virksomheden er præget af en uformel omgangstone, professionalisme, handlekraft og godt humør. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Din ansøgning mærkes ”01.07.01” og mailes til stilling@eandersen.dk 
Al henvendelse bliver behandlet fortroligt

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores ledige stillinger, hvilket er fordi, vi løbende læser ansøgninger igennem og indkalder til samtaler. Først når vi har fundet den rette kandidat, lukker vi rekrutteringsprocessen ned.

keyboard_arrow_up