DNV-Gødstrup - Det Nye Hospital i Vest

Når JFP bruger egne håndværkere på byggepladsen, fungerer det endnu bedre

”Vi har været glade for et efterhånden langvarigt samarbejde med JFP og de folk, JFP har ansat, i de opførelsesprocesser, vi har haft sammen. De har opført råhus på DNV-Gødstrup syd og nord, ligesom de har opført DNV-Gødstrups teknik- og servicehus og lige nu er i gang med psykiatrien. Vi har under byggeprocesserne mødt stor samarbejdsvillighed og mødt virksomheden på dialogplan. I byggeprocessen er JFP gode til at løse de udfordringer og problemer, der altid opstår ved projekter i den størrelsesorden som de opgaver, som JFP har udført på DNV-Gødstrup. Problemløsningen har under byggeforløbet altid været konstruktivt og tingene er blevet gjort. Når JFP bruger egne håndværkere på byggepladsen, fungerer det endnu bedre. Joint venture-samarbejdet med tyske Max Bögl har været godt for vores proces, da det har betydet, at JFP kunne trække på ressourcer udenfor landet, når andre ikke kunne levere. I vores tilfælde især betonelementer. Havde det ikke været for det tyske samarbejde, havde vi nok ikke stået der, hvor vi er – og på det niveau – med byggeriet i dag.

Lige nu er det psykiatrien, vi samarbejder med JFP omkring, og det kører rigtig fint. Selvom JFP kom med den laveste pris i budbudsfasen, oplever vi ikke, at de stiller med en low budget-løsning. Udbuddene var lavet som digitale udbud, hvor man beregner prisen på baggrund af mængder. Den form er et must for os, og JFP formår fint at arbejde med det.”

Michael Hyllegaard, projektchef, DNV-Gødstrup

Se referencen her

keyboard_arrow_up