Første spadestik i Gilleleje

16. maj 2018

Solen skinnede symbolsk på området ved Bavne Ager og Parkvej i Gilleleje, da første officielle spadestik til et nyt moderne plejehjem med 72 plejeboliger forleden blev taget.

JFP opfører byggeriet i totalentreprise for ATP Ejendomme, og det var da også borgmester i Gilleleje, Anders Gerner Frost, og direktør i ATP Ejendomme, Michael Nielsen, der i fællesskab tog det første spadestik onsdag – og officielt skød byggeriet i gang. OK-Fonden skal forestå den overordnede planlægning og drift af det kommende plejehjem, som forventes at stå færdigt i september 2019. 

I plejeboligerne bliver der lagt afgørende vægt på hjemlighed samtidig med, at det sikres, at boligerne er egnede til mennesker med demens. Kombinationen med senior- og plejeboliger betyder, at kommunen over tid kan give borgerne mulighed for at blive i deres private bolig livet ud - også hvis de får behov for hjælp og pleje. 

Foruden de 72 boliger omfatter byggeriet også fællesarealer, herunder blandt andet storkøkken, café, spa, wellness og lokaler til ergo- og fysioterapi. I alt 6.500 kvadratmeter, inklusive kælder. Desuden bliver der etableret parkeringsplads, terrasser, frugthave og et stisystem, der animerer til kortere eller længere gåture i plejecentrets varierede uderum med grønne områder og naturområder. Midt i bygningen bliver der etableret gårdhave i to niveauer med naturhave og prydhave, som inviterer til ophold og afslapning.

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up