Fortsat fald i antallet af arbejdsulykker hos JFP

22. januar 2018

Sed posuere consectetur est at lobortis.Sed posuere consectetur est at lobortis.

Det er med stolthed og stor glæde, at vi hos JFP ved vores årlige drøftelse mellem de interne arbejdsmiljø organisationer og den øverste ledelse kunne konstatere, at vi igen i år har haft et fald i antallet af arbejdsulykker. Det er femte år i træk at antallet af arbejdsulykker er faldet, og med blot 0,006 arbejdsulykker pr. omsat million kroner ligger vi langt under gennemsnittet i byggebranchen. Målet for 2018 er dog fortsat endnu færre arbejdsulykker.

Vi er naturligvis stolte af den nedadgående kurve, for det kommer ikke af sig selv. Arbejdsmiljø og -sikkerhed er et stort fokus- og indsatsområde, hvor vi hvert år sætter os nye mål og konstant forsøger at forbedre os.  Blandt andet satte vi for 2017 det mål, at ville udarbejde årsagsanalyse på 75 % af registrerede hændelser og risici. Det lykkedes i 74% af tilfældene. Vi mener, at faldet i antallet af ulykker blandt andet skyldes denne indsats. Fordi det betyder, at vi ikke bare løser problemerne, når de opstår – men også finder den egentlige årsag til, at ulykkerne opstår og foretager korrigerende handlinger for at undgå dem. Derfor vælger vi også i 2018 at sætte ekstra fokus på vores koordinator P-proces, hvor vores mål er, at alle totalentrepriser skal have hele processen godkendt.

Et andet fokus i år er det stressrelaterede sygefravær. For første gang havde vi i 2017 valide data på sygefravær, og med 1 % klarer vi os ret godt – og ligger også her langt under landsgennemsnittet. Men også her går vi efter en forbedring. Det stressrelaterede fravær er vi blevet gode til at håndtere og sætte ind over for, blandt andet via vores trivselsprocedure med månedlige HR-møder og mulighed for stressforløb eller forebyggelse med eksterne stresskonsulenter. Denne indsats fortsætter vi i 2018. Fordi vi gerne vil være byggeriets bedste arbejdsplads.

Arbejdsulykker pr. omsat million kroner:
2013: 0,034
2014: 0,025
2015: 0,014
2016: 0,008
2017: 0,006

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up