Base-Camp, Lyngby

Bygherre
BaseCamp Student/Triton Development North

Entreprise
Totalentreprise

Arkitekt
Lars Gitz Architects

Ingeniør
Midtconsult

Omfang
41.500 m2

Udført
2018-2020

I Lyngby på Plantedirektoratets tidligere location bliver der de kommende år opført en ”BaseCamp” med 786 boliger og samlet 41.1500 m2 bebyggelse inkl. P-kælder. Bygherren, BaseCamp Student/Triton Development North, har valgt JFP til at udføre totalentreprisen på opgaven - i joint venture med det tyske selskab Max Bögl.

JFP og Max Bögl har i konkurrence med to øvrige bydende afgivet en forventet kvadratmeterpris og er blevet valgt til opgaven ud fra kriterier som pris og bygherrens tro på, at vi kan håndtere opgaven og bygge til den afgivne pris. Siden har vi i tæt samarbejde med bygherren og rådgiverne arbejdet frem mod et projekt, der rammer targetprisen.

Byggeriet kommer primært til at rumme ungdoms- og kollegieboliger - i alt 639 stk. Desuden indgår 48 seniorboliger og 69 gæsteboliger samt 30 udlejningsboliger til kommunen. Samlet 786 boliger.

For at skabe en fælles platform for beboerne bliver der etableret et fælleshus på 1.319 m2 som en rund bygning placeret midt i området. Fælleshuset bliver indrettet med hobbyrum, festsal og teknikrum i kælderen. Cafe, vaskeri, supermarked og gaming room i stueetagen, mens 1. sal kommer til at rumme bibliotek og fitness. Der strækkersig desuden et stort atriumrum gennem hele bygningen i etagerne over terræn. Udover dette bliver der desuden udført en selvstændig parkeringskælder med 108 p-pladser.

Designet på bygningen, som indeholder boligerne, er en smuk slangeformet struktur baseret på cirkelslag. Den sammenhængende bygning bliver opført i seks etager med grønt tag, der bliver udlagtsom anvendeligt friareal med offentlig adgang via stier direkte fraterræn. Desuden bliver der skabt adgang til taget via trappetårne og elevatorer.

Byggeriet bliver afleveret ultimo august 2020.

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up