Kundecase

Grundfos Event Hall, Bjerringbro

JFP udvider Grundfos Center med Event Hall

JFP opfører i perioden januar 2020 til april 2021 Event Hall for Grundfos i Bjerringbro. Byggeriet opføres i hovedentreprise og er på 3.000 m². Det indeholder derudover ombygning af 720 m² mødelokaler og kontorer og anlægning af 10.300 m² udeareal.

Grundfos får med den nye hal og ombygning af mødelokaler et permanent udstillingsområde til rundvisninger for de mange danske og internationale gæster virksomheden har. Byggeriet giver ligeledes mere fleksibilitet i forhold til events, messer og arrangementer og komplementerer hele området, som også indeholder Poul Due Jensens akademi.

Den nye hal kan opdeles i 3 mindre lydtætte haller og danne rammen om flere arrangementer og konferencer på samme tid. Hallen ligger til forskel fra den eksisterende i niveau, som betyder at messestande fra hele verden kan transporteres direkte ind i hallen og opstilles nemt og hurtigt.

Grundfos har store forventninger

Senior Architect, Hans Christian Baastrup fra Grundfos fortæller: ”Vi har store forventninger til Event Hall, som i vid udstrækning vil komme til at blive anvendt til kunderelaterede arrangementer og udstillinger, og dermed skal afspejle vores generelle image. Vi har et godt samarbejde med JFP, som er baseret på troværdighed og tillid. Begge parter er løsningsorienterede, og derfor er processen smidig. JFP lavede da vi valgte dem et godt oplæg og en god præsentation, og vi synes, de lever op til det lovede. Dertil kommer at økonomien og tidsplanen følges også herunder corona.

Vi har som en ekstra funktion koblet et commissioning forløb på, så vi sikrer at byggeriet lever op til specificerede krav ikke mindst inden for indeklima, og det har JFP håndteret ved selv at koble en ekstern konsulent på. Det synes jeg er rigtig fint. Vi arbejder lige nu også sammen med JFP på SHIP i Aarhus, hvor JFP er hovedentreprenør og Grundfos leverer pumper mv. til. Gensidige samarbejder som disse håber og tror jeg, vi kan få flere af i fremtiden.”

ERIK Arkitekter – en tillidsfuld proces

ERIK Arkitekter og JFP har arbejdet sammen på mange projekter og arbejder godt sammen. Lars Ottosen, byggeleder hos ERIK Arkitekter fortæller: ”Det er vigtigt, at samarbejdet er tillidsfuldt, og det er det både i forhold til JFP og Grundfos. Vi er en treenighed, der sigter efter det samme mål, og vi løser udfordringer og problemstillinger løbende. Dels holder vi byggemøder og sikkerhedsmøder, men vi er også alle parter på byggepladsen en fast dag om ugen, hvor ting afklares, og vi holder styregruppemøder hver 6. uge, hvor de respektive ledelser deltager. Det har jeg erfaring for virker rigtig godt og giver commitment. JFP er åbne overfor bygherrens ønsker og god til at være proaktive. Den økonomiske del er præget af rettidig omhu, så økonomien på evt. ekstra arbejder og ændringer i projektet afklares løbende. Jeg ser meget frem til det færdige byggeri til april.”

Event Hall klar i april 2021

Event Hall byggeriet og ombygning af eksisterende kontorer og mødelokaler herunder anlægning af 10.300 m2 udeareal skal stå klar i april 2021. Der skal på udearealet etableres parkeringsanlæg, spillebaner, aktivitetsarealer mv. Erik Arkitekter er totalrådgiver på byggeriet og COWI underrådgiver. JFP er hovedentreprenør og JFP’s datterselskab JFP Murer & Tømrer leverer betonentreprisen og elementmontagen.

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up