Arbejdsmiljøkoordinator til Boligprojekter i København

* Personlig og faglig udvikling * Byggeprojekter fra kr. 100-300 mio.

Jobbet:

Brænder du for at sikre arbejdsmiljøet på byggepladser i tæt sammenspil med projektteamet og samarbejdspartner? Med udgangspunkt fra vores kontor i Vallensbæk og med reference til Afdelingschef Morten Andreasen, får du som arbejdsmiljøkoordinator et selvstændigt ansvar for arbejdsmiljøet på vores større byggesager i hovedstadsområdet.

Der er således tale om en spændende & udviklende arbejdsmiljøkoordinator stilling– Hvor du i byggeprocessen skal bidrage med overholdelse af gældende love og bekendtgørelser inden for arbejdsmiljø, understøtte byggeledelsen og koordinere og være til rådighed på byggepladsen, afholdelse af sikkerheds møder, samt styre dokumentation og administrativ arbejde, der er i forbindelse med arbejdet.  Du får dermed mulighed for at bruge din viden og erfaring til at sikre en effektiv og succesfuld projektgennemførsel, sammen med projektteamet med fokus på arbejdsmiljø, tid, kvalitet og økonomi. 

Kvalifikationer:

Du er i dag en dygtig arbejdsmiljøkoordinator og er således velfunderet til en sådan opgave – både i teori og praksis. Det kræves således, at du kan dokumentere, at du med succes har gennemført byggeprojekter med arbejdsmiljø for øje.

Din personlighed er ligeledes afgørende, hvis du skal lykkes med denne opgave. Du er en solid, kompetent og selvdreven profil, der kan fylde et rum, og du tager naturligt teten og sætter kursen.

Dit engagement og viljen til at skabe resultater, kombineret med egenskaber som overblik og vedholdenhed, er således afgørende forudsætninger for din succes. Du har desuden gode kommunikations- og forhandlingsevner, behersker dansk i skrift og tale, og så motiveres du af at være en bærende ressource inden for dit felt.

Du tilbydes:

Et spændende arbejdsmiljøkoordinator, hvor du i samarbejde med dygtige kollegaer, skal sætte din kompetence og viden i spil. Du får et tæt samarbejde med engagerede kolleger, og en moderne og udviklingsorienteret ledelse, der samtidig ikke er bange for at give plads i sin lederstil. Kulturen i virksomheden er præget af en uformel omgangstone, professionalisme, handlekraft og godt humør. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Vil du med på holdet:

Så mail din ansøgning med CV til HR på job@jfp.dk Mrk. Arbejdsmiljøkoordinator i JFP i emnefeltet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Afdelingschef Morten Andreasen.

Morten Andreasen

Afdelingschef

smartphone+45 2559 0758

Morten Andreasen

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater løbende under rekrutteringsforløbet.

Referenceprojekter:

Siden 1972 har vi opført alt fra boliger og erhverv til sygehuse og institutioner - altid med mennesket i fokus.

keyboard_arrow_up