Kalkulatør, Bygningskonstruktør eller Ingeniør

Kalkulation af fagentrepriser

Kalulation og beregning af byggesager i fagentreprise

Jobbet:

Der er tale om en nyoprettet stilling, som du selv skal være med til at skabe. Fysisk sidder du i Herning, men du kommer til at arbejde med opgaver i hele Danmark. Med reference til tilbudschefen, og i tæt samarbejde med en kompetent stab, får du det totale ansvar for at kalkulere og beregne dine egne byggesager i fagentreprise. Du har således en skarp hjerne, og er vant til at skille et udbudsmateriale ad og samle det igen. Din opgave bliver at sikre, at virksomhedens tilbud altid fremstår gennemarbejdede og konkurrencedygtige. Det er altafgørende, at dit forarbejde kan danne grundlag for et godt og retvisende afsæt til de efterfølgende kontraktforhandlinger og sagsopstart.

Kvalifikationer

Du er allerede i dag en erfaren kalkulatør med flere års erfaring med at udarbejde tilbud fra en lignende stilling – helst indenfor betonentrepriser. Virksomheden har i forvejen kalkulatører, der kalkulerer tømrer-, element- og murerentrepriser, men mangler en som er særligt god til beton. Du har en relevant uddannelse, eksempelvis som bygningskonstruktør eller ingeniør og har du en håndværksmæssig baggrund vil dette være en fordel.

Herudover er din personlighed afgørende for succes i jobbet. Du er godt begavet med en udpræget analytisk sans, besidder en høj grad af kreativitet, og så har du gode samarbejdsevner både internt og eksternt. Herudover er kravene; handlekraftig, omhyggelig og grundig - også under tidspres - samt en positiv indstilling og et godt humør. Du skal ligeledes motiveres af at være en bærende ressource i en innovativ vækstvirksomhed.

Du tilbydes

En faglig udfordring i en professionel byggevirksomhed, der samtidig har en god økonomi. Du får et tæt samarbejde med en moderne og udviklingsorienteret organisation, og du vil i det hele taget opleve et job, hvor du kan være med til at præge morgendagens projekter, og hvor der er kort fra tanke til handling.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.


Ansøg

Din ansøgning og dit detaljerede CV mærkes ”01.09.75” og uploades på denne side. Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen indrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Søg stillingen

Referenceprojekter:

Siden 1972 har vi opført alt fra boliger og erhverv til sygehuse og institutioner - altid med mennesket i fokus.

keyboard_arrow_up