Til byggeprojekter på Sjælland søges en erfaren Byggeleder


BYGGELEDER - SJÆLLAND

Karrierestilling i solid byggevirksomhed * Stærk kultur og moderne organisation

Jobbet:

Med udgangspunkt fra kontoret i Vallensbæk og din kommende byggeplads, og med reference til projektledelsen, får du det gennemførende ansvar for en række fagentrepriser, tilpasset din erfaring og kompetencer. Dine opgaver vil spænde bredt, idet du kommer til at deltage i hele resultatkæden lige fra planlægning og igangsætning af de enkelte fagentrepriser, herunder opmåling af mængder m.v., til løbende og tæt indsatsstyring af de enkelte håndværkersjak, bl.a. med fokus på styring, opfølgning og kvalitetssikring over koordinering med de øvrige fagentrepriser på pladsen og frem til aflevering af den færdige entreprise.

Du kommer til at løse dine opgaver i et innovativt miljø med store frihedsgrader. Du skal således trives med at tage ansvar, og du skal motiveres af personlig udvikling.

Kvalifikationer

  • Du er en erfaren byggeleder, med minimum 5 års praktisk erfaring.
  • Det forventes, at du har erfaring indenfor alle byggefag og forståelse af tekniske installationer.
  • Du er god til at få mennesker til at samarbejde og ved at, ved fælles indsat er alle en succes.
  • Du kan dokumentere, at du selvstændigt og med succes har medvirket til at styre større byggeprojekter, både målt på tid, økonomi og kvalitet.
  • Du har en relevant teoretisk uddannelse, eksempelvis som bygningskonstruktør, maskinmester eller ingeniør, gerne suppleret med en håndværksmæssig uddannelse.
  • Du har en høj arbejdskapacitet og en solid arbejdsmoral, og din lederstil afspejler gennemslagskraft, overblik og engagement.
  • Gode kommunikations- og forhandlingsevner er desuden væsentlige egenskaber, både i forhold til internt og eksternt samarbejde.
  • Flydende dansk i skrift og tale er påkrævet.

Både din performance og dit potentiale ligger noget over gennemsnittet inden for branchen – ikke mindst fordi JFP gerne ser, at medarbejderne har et vækst- og udviklingspotentiale.

Du tilbydes:

Et spændende og selvstændigt job i en solid, landsdækkende entreprenørvirksomhed. Du får en unik mulighed for at bevise dine færdigheder som byggeleder samt at udvikle dig i en innovativ virksomhed med en flad organisation.

Du får et tæt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger, og du vil opleve et miljø, præget af en uformel omgangstone, professionalisme, handlekraft samt hurtige beslutningsprocesser og godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Din ansøgning mærkes ”Byggeleder - Sjælland” og mailes til Adm. Direktør Jesper Friis Poulsen, j@jfp.dk. Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på stillingen, da vi løbende læser ansøgninger igennem og indkalder til samtaler. Først når vi har fundet den rette kandidat, lukker vi rekrutteringsprocessen ned.

keyboard_arrow_up