Praktikant til byggeplads søges

JFP er i fuld gang med opførelsen af et nyt friplejehjem i Holte, og søger derfor en praktikant til vores team på projektet.

 

Friplejehjem i Holte

JFP søger en praktikant til et velfungerende team, som står for opførelsen af et nyt Friplejehjem i Holte. Projektet opføres i en spændende og attraktiv arkitektur med særlig fokus på livskvalitet og beboernes trivsel.
Friplehjemmet i Holte bliver på ca. 5.720 m² og indeholder 72 plejeboliger samt fælles servicefunktioner. Der skal udføres en kælder på ca. 735 m² indeholdende servicefunktioner, omklædningsrum, teknikrum mv. Dertil kommer landskabsarbejder.

Læs mere om projektet her: Friplejehjem i Holte

Er du den, vi mangler?
Vi søger en pratikant som er engageret, pligtopfyldende og ambitiøs. Du er fleksibel og brænder for ansvar og læring. Du har drive og mod på selvstændigt at tage fat og kaste dig ud i opgaverne. Du vil indgå i et velfungerende team, hvor omgangstonen er uformel og ligetil.

Er dette noget for dig, så send venligst en ansøgning med foto og CV til Projektchef Thomas Vinding Andersen på mail: tva@jfp.dk

Maskinmester praktikant Michael Koustrup har været i praktik i 14 uger hos JFP:

”Jeg har været meget glad for at være i praktik hos JFP. Mine kompetencer er blevet testet i praksis, og min værktøjskasse har fået en del nye ting tilført. En af de ting, jeg har været særlig glad for, og som jeg kan høre adskiller sig fra flere af mine klassekammerater er, at jeg selvstændigt har fået lov til at løse opgaver. Jeg har i hele praktikperioden været på Generationernes Hus på Aarhus Ø og bl.a. været med til at udarbejde kontrakt på solafskærmning på byggeriet. Jeg har bidraget med at udarbejde analysen, fundet underleverandører og fået en prøveinstallation sat op. Derudover har jeg fået et godt indblik i hverdagen i entreprenørbranchen. JFP er én stor familie, og selvom jeg som praktikant som udgangspunkt kun var ansat i praktikperioden blev jeg inviteret med til sociale arrangementer og kvartalsmøder på hovedkontoret. Det har givet mig mulighed for at snakke med andre på andre byggerier og vidensdele. Det har været rigtig godt, og jeg har da også takket ja til ansættelse, når jeg om et par måneder er færdig med min bachelor opgave. Det glæder jeg mig til.”

keyboard_arrow_up