Stærk og dygtig HR- og lønadministrator der er god til at kommunikere

 

HR- og lønadministrator

Har du erfaring med udarbejdelse af løn og lønrelaterede opgaver? Brænder du for HR-administrationsopgaver? Har du erfaring med at optimere interne processer og arbejdsgange? Er du en dygtig koordinator? Synes du, det er sjovt at gribe bolde og få dem eksekveret? Er du god til at håndtere forandringer? Så er det måske dig, vi søger, til stillingen som HR- og lønadministrator.

Jobbet:

Med arbejdsplads i Herning og direkte reference til vores regnskabschef får du ansvaret for HR og Lønadministration. Du skal udarbejde løn til ca. 100 funktionærer i p.t. EG Løn, administrere pension, sundhedsforsikringer, ferieregnskab m.m. Derudover vil du få ansvaret for mange spændende HR-administrationsopgaver som udarbejdelse af ansættelseskontrakter, sørge for en god ”on boarding” til nye kollegaer, assistere med HR-jura, vedligeholdelse af personalehåndbogen, ajourføre MUS-skemaer, administrere og assistere i rekrutteringsprocesser, være tovholder på events og arrangementer og meget meget mere. Vi kan love dig en spændende og alsidig hverdag med masser af administrative opgaver.

 

Ansvarsområder:

  • Udarbejdelse af funktionærlønninger og lønrelaterede opgaver
  • Optimering af arbejdsgange og processer i lønadministrationen
  • Processtyring og udarbejdelse af dokumenter ved ansættelser og afskedigelser
  • Omdrejningspunktet for de administrative opgaver ved rekrutteringer
  • Sørge for en god ”on boarding” af nye kollegaer
  • Praktisk tovholder ved fravær/sygemeldinger
  • Gennemføre trivselsundersøgelser og opfølgning med de enkelte ledere
  • Tovholder for interne personalepolitikker
  • Deltagelse i planlægningen af diverse arrangementer og events
  • Administration af udstyr/effekter/tilladelser til ansatte (mobiltelefoner, nøgler, alarmkoder, IT-udstyr m.m.)
  • Ansvarlig for opdatering af bil-lister, telefonlister over medarbejdere, mærkedage m.v.

Derudover forventer vi, at du kan assistere direktionen med PR-relaterede opgaver (opsætning/opstilling og evne til at få det til at se pænt ud).

Vi forventer, at:

  • Du har en relevant baggrund og har god erfaring med løn
  • Du har erfaring fra lignende stilling
  • Du er stærk på alle de administrative HR-processer
  • Du kan håndtere mange forskelligartede opgaver
  • Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Du er loyal og ved, at HR skal behandles med omhu og diskretion
  • Du er fyldt med energi, er glad og har et positivt livssyn

Der er tale om en fuldtidsstilling. Lønnen vil blive forhandlet individuel.

Har vi fanget din interesse, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og CV, som sendes til Mølholm HR Resursen via linket www.hrresursen.dk/kontakt – ansøgningsfrist ASAP, da vi vurderer de indkommende ansøgninger løbende og lukker rekrutteringen, når rette person er fundet. For yderligere relevante oplysninger omkring jobbet kan du kontakte vores HR-konsulent Betina B. Mølholm på mobil tlf. 2121 0466 eller Jesper Lystbæk mobil tlf. 5131 2968/mail jsl@jfp.dk.

keyboard_arrow_up