Projektleder

Til nye byggeprojekter i Midtjylland & Trekantsområdet

Projektleder til byggeprojekter i Midtjylland & Trekantsområdet 

Jobbet:

JFP søger Projektlederen der trives med, at have det gennemførende ansvar for sine egne byggeprojekter i størrelsesordenen op til kr. 70. mio. Dine opgaver spænder bredt, lige fra de indledende forberedelser i forbindelse med projektopstart, herunder opstart af byggeplads, løbende tæt byggestyring og kvalitetssikring, til aflevering af det færdige byggeri. Efterkalkulation og evaluering af det samlede byggeforløb bliver ligeledes en del af din opgave. Du er således én af de få i branchen, der virkelig formår at levere et færdigt byggeprojekt, med fokus på tid, kvalitet og økonomi. Du trives med at løse dine opgaver i et miljø, præget af ”frihed under ansvar”. Du tager ansvar, og motiveres af personlig udvikling.

Kvalifikationer:

Du er en erfaren projektleder, og du kan dokumentere, at du selvstændigt og med succes har styret byggeprojekter igennem, både målt på tid, økonomi og kvalitet. Ligeledes har du en relevant teoretisk uddannelse. Du har en høj arbejdskapacitet og ikke mindst arbejdsmoral, og din lederstil afspejler gennemslagskraft, overblik og engagement. Gode kommunikations‐ og forhandlingsevner er desuden væsentlige egenskaber, og flydende dansk i skrift og tale er påkrævet. Både din performance og dit potentiale ligger således noget over gennemsnittet inden for branchen – ikke mindst, fordi virksomheden gerne ser, at medarbejderne har et vækst‐ og udviklingspotentiale.

Du tilbydes:

Et spændende og selvstændigt job i en solid, landsdækkende byggevirksomhed, der tilbyder en unik mulighed for, at du kan bevise dine færdigheder som projektleder, samtidig med at du kan udvikle dig i en innovativ virksomhed, med en flad organisation.

Du får et tæt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger og du vil opleve et miljø præget af en uformel omgangstone, professionalisme, handlekraft samt hurtige beslutningsprocesser og godt humør. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Vil du med på holdet:

Så mail din ansøgning med CV til HR på job@jfp.dk Mrk. Projektleder, Midtjylland & trekantsområdet -  i JFP i emnefeltet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Direktør Mikkel N. Steffensen,  mob. 2559 0777.

Referenceprojekter:

Siden 1972 har vi opført alt fra boliger og erhverv til sygehuse og institutioner - altid med mennesket i fokus.

keyboard_arrow_up