SAGSCONTROLLER

Vi søger en sagscontroller med regnskabsmæssig baggrund


Jobbet:

Vi søger en controller til vores økonomiafdeling i Herning, hvor det er vigtigt, at du som person arbejder analytisk, struktureret og kan holde overblikket. Du vil få ansvaret for din egen portefølje af byggesager, hvorfor det forventes at du trives med at arbejde selvstændigt.
Du vil blive en del af en velfungerende økonomiafdeling hos Jørgen Friis Poulsen a/s – en organisation, hvor der er højt til loftet, korte beslutningsveje, uformel omgangstone, handlekraft og godt humør. Du vil referere til økonomidirektøren og din primære opgave bliver at skabe og formidle overblik og transparens i tal. Der er tale om en stilling med en høj grad af frihed under ansvar. Du kan se frem til en travl, spændende hverdag, med en stor kontaktflade og opgaver, der bl.a. omfatter:

  • Udarbejdelse af sagsregnskab
  • Gennemgang og kontrol af indgåede byggekontrakter
  • Administration af diverse byggegarantier og sikkerhedsstillelser.
  • Rapportering af afvigelser til ledelsen
  • Afholdelse af møder med projektledere
  • Deltagelse i diverse projekter i økonomi
  • Bogholderimæssige opgaver

Om dig:

Du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse og erfaring med lignende opgaver. Det er et krav, at du er stærk i Excel, kan gennemskue datamængder og formår at danne dig et dagligt overblik. Ligeledes forventes det, at du har gode danskkundskaber både mundtligt som skriftligt. Erfaring fra byggebranchen er et plus, men ikke et krav.
Som person er du opsøgende og udadvendt, du trives med fordybelse, handler selvstændigt og er god til at kommunikere. Du har en god forretningsforståelse og er hurtig til at sætte dig ind i nye problematikker. Du er en teamplayer og trives i en organisation med en flad struktur og hurtige beslutningsgange. Din arbejdsstil er kendetegnet ved stort engagement og sans for detaljen.

Vi glæder os til at høre fra dig

Så send din ansøgning og CV til eh@jfp.dk senest den 1. april 2019. Samtaler vil blive afholdt løbende. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte økonomidirektør Elise Hougaard Thorsen på eh@jfp.dk eller telefon 28 29 94 93.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, fleksible arbejdstider, pension, sundhedsordning, kantineordning, samt en personaleforening med diverse årlige arrangementer.
 

Byggevirksomheden Jørgen Friis Poulsen a/s www.jfp.dk, med kontor i Herning og København, er inde i en rivende udvikling med et væld af spændende boligprojekter, erhvervsbyggerier, sygehuse, plejehjem og andre byggerier i størrelsesordenen fra kr. 30-600 mio. Udviklingen kræver nu, at organisationen på kontoret i Herning styrkes med endnu en dygtig controller / regnskabs- medarbejder.
Jørgen Friis Poulsen a/s blev grundlagt i 1972 og er i dag en solid virksomhed, der leverer hoved- og totalentrepriser i hele Danmark samt - via datterselskabet JFP - Murer & Tømrer a/s - egenproduktion inden for beton, murer og tømrer. Jørgen Friis Poulsen a/s bestræber sig desuden på at være byggeriets bedste arbejdsplads. Dette afspejler sig både i det daglige samarbejde på kontoret og byggepladserne, de mange sociale arrangementer, måden hvorpå Jørgen Friis Poulsen a/s får privatliv og arbejdsliv til at spille sammen og ikke mindst muligheden for at tage ansvar og gøre karriere.

 

keyboard_arrow_up