Besøg af fremtidens byggefolk

31. august 2018

Byggepladsen på Aarhus Ø, hvor JFP er i fuld gang med at opføre det ambitiøse og banebrydende byggeri Generationernes Hus, fik forleden besøg af fremtidens byggefolk. Det var en flok konstruktørstuderende, der kiggede forbi byggepladsen, hvor JFP netop nu er i gang med at montere elementer. Et interessant indblik i en travl hverdag på byggepladsen for et markant og helt unikt byggeri i Aarhus.

Generationernes Hus har en samlet entreprisesum på omkring 365 mio. kroner, og skal samle ældreboliger, plejeboliger, handicapboliger, familieboliger, ungdomsboliger og børnegrupper i én sammenhængende bygning. Byggeriet omfatter 200 pleje- og ældreboliger, 40 familieboliger, 40 ungdomsboliger og 24 handicapboliger. Ud over boligerne indeholder projektet også en daginstitution med ni børnegrupper fordelt på både vuggestue og børnehave, samt fælles ude- og indearealer og et aktivitets- og sundhedshus. Der skal i alt bygges cirka 30.000 m2inklusiv cirka 3.000 m2kælder.

Lige for øjeblikket monterer vi dækelementer over kælder i anden del af byggeriet, og vægge på 1.sal i første del af byggeriet. Derudover laver vi de sidste fundamentarbejder i stueplan i anden del – blandt andet kloak og ledningsarbejde. Der er cirka 35 håndværkere på pladsen lige nu. I løbet af de næste måneder kommer der flere installationsfag som så småt kan starte i kælderen i første del af byggeriet.

Generationernes Hus skal afleveres i marts 2020.

 

 

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up