Coronavenligt rejsegilde på JYSK

8. marts 2021

Rejsegilde på udvidelsen af JYSK hovedkontor i AarhusRejsegilde på udvidelsen af JYSK hovedkontor i Aarhus

Den 2. marts blev der afholdt rejsegilde på JYSK i Aarhus, og det blev på en helt ny måde. Corona krævede nytænkning men til trods for det, blev det en dejlig dag med stor ros til håndværkerne.

JFP opfører som totalentreprenør udvidelsen af JYSK’ hovedkontor i Aarhus. Udvidelsen er på knap 10.000 m² og indeholder bl.a. 2 nye kontorfløje, et stort auditorium, forbindelsesfløje og 450 nye arbejdspladser.

Ros fra bygherren
Dannebrog og de tre kranse strålede om kap med solen på dagen, og rejsegildet blev afviklet uden gæster, og kun med de folk, der har deres daglige gang på pladsen. Helt utraditionelt havde bygherren indspillet sin tale på video. CEO and President, Jan Bøgh sagde bl.a. på videoen: ”JYSK’s appetit på at vokse er stadig intakt. Der skal åbnes mange nye butikker hvert år, og det kræver udvidelse af hovedkontoret. I skaber nogle fantastiske rammer for os, og I kan være stolte over det, I har opnået indtil nu. Vi vil helt klart markere byggeriet under mere festlige omstændigheder, når det står færdigt. Denne udvidelse er en milepæl for JYSK. Det er sidste mulighed for at udbygge på denne adresse, og vi glæder os til det færdige byggeri.”

Efter videoen blev der traditionen tro serveret og indtaget pølser og flæskestegssandwich. Alt sammen tiltag i forhold til at sikre boblen på byggepladsen og afvikle rejsegildet under forsvarlige corona former.

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up