DMJX Campus Katrinebjerg snart klar til aflevering

29. januar 2020

JFP a/s er snart klar til aflevering af totalentreprisen på DMJX Campus Katrinebjerg i Aarhus.
FEAS er bygherre og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan som lejere rykke ind i den knap 12.500 m2 store bygning efter påske. Offentligheden får samtidig mulighed for at skue ud over byen fra den flotte udkigspost på taget.

Designgulv og lyddæmpning
I atriet er udlægningen af det afsluttende designgulv veloverstået. Overfladebehandling foretages inden for få dage og det rå look sender referencer tilbage til den gamle Medie- og Journalisthøjskole, som også kendes under navnet ”Bunkeren”.

På øverste etage er der udlagt lyddæmpende linoleumsgulve og der laves en anderledes akustikdæmpning på væggene, som også bidrager til lyddæmpningen. Stofbeklædte, isolerede plader i flere tykkelser, bliver en del af vægudsmykningen, og gør det muligt for arkitekterne både farvemæssigt og niveaumæssigt at lave unikke løsninger, som matcher det indvendige interiør og dæmper lyden.

Som en del af afslutningen er der gået flere uger med hårdt arbejde for at få færdiggjort størstedelen af apteringsarbejderne som lofter, ovenlys, vægge og værn. Byggeriet afleveres i marts.

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up