DMJX Campus Katrinebjerg tager form i Aarhus

20. november 2018

DMJX Campus Katrinebjerg i Aarhus har nået en milepæl. Den sidste etage er færdigmonteret og næste step bliver facademontage og skeletvægge, som så småt er i gang.

160 tons bæltekran demonteres
Med den sidste etage færdigmonteret er der ikke længere brug for den 160 tons store bæltekran. Bæltekranen har stået nede i den ca. 8 meter dybe kælder og forestået hele elementmontagen. Men en kran af den størrelse er en udfording at fjerne på den trange plads, der er. To mobilkraner skal stå for udførelsen, og når bæltekranen er demonteret skal resten af den to-etagers kælder monteres.

Næste step er tagmembranen
Over terræn står nu 5 etager, som for alvor tegner billedet af, hvordan det færdige hus kommer til at se ud, og næste store milepæl bliver tagmembranen. Byggeriet skal stå færdigt i foråret 2020 og give plads til 900 studerende.

Byggeriet, som JFP skal udføre i totalentreprise, skal rumme undervisnings- og studiefaciliteter med auditorier, studiebokse og kontorer, mediecenter, kantine, studiecafé og bibliotek. Desuden indeholder projektet parkeringskælder, atrium og tagterrasser. Det endelige byggeri skal stå færdigt og afleveres i sommeren 2020.

 

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up