Endnu et rejsegilde på Nimbusparken

27. marts 2017

Det kommende kollegie Nimbusparken på Frederiksberg er for alvor ved at tage form. Forleden kunne bygherren, De Forenede Ejendomsselskaber, invitere på endnu et rejsegilde – nemlig på etape 3. I den anledning var byggepladsen, hvor JFP har arbejdet siden efteråret 2015, iført festligt skrud i form af festtelt, lækker mad og masser af gæster.

Projektleder Flemming Mathisen fra De Forenede Ejendomsselskber, bød velkommen og gav ordret videre til byggedirektør fra De Forenede Ejendomsselskaber, Per Leth, som gav samarbejdspartnere og håndværkere rosende ord med på vejen, inden han gav ordet videre til Jørgen Glenthøj, borgmester i Frederiksberg Kommune. Også DIS’s bestyrelsesformand, Leif Beck Fallesen, akitekt og partner, Lars Steffensen, fra Henning Larsens Arkitekter og JFP’s egen direktør på Sjælland, Niels H. Andersen talte til de mange gæster.

Der var mange rosende ord til både håndværkere, projektledelse og samarbejdspartnere i løbet af den solbeskinnede forårseftermiddag, hvor De Forenede Ejendomsselskaber bød gæsterne på de traditionelle rejsegilde-pølser og desuden flæskesandwich, kyllingesandwich og is.

Kollegiebyggeriet består af i alt 145 værelser og 182 studielejligheder fordelt på tre etaper. Desuden fællesarealer med tilhørende udearealer, tekniske installationer og en erhvervsenhed.

Byggeriet forventes at stå færdigt i efteråret 2017.

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up