Fleksibilitet med egne håndværkere

17. marts 2017

I Irmabyen, hvor JFP opfører 139 ejerlejligheder for Elf Development, mærker vi for alvor fordelen ved at have egne håndværkere som en del af koncernen. Vores datterselskab JFP Murer & Tømrer, der har 35 håndværkere ansat – primært murere, tømrere og betonfolk – gør en stor indsats på projektet Terrassehaven.

På byggeriet skal JFP Murer & Tømrer blandt andet lave snedkerarbejde i alle boliger – herunder indvendige døre og lofter, samt udvendig og indvendig beklædningsarbejde på penthouselejlighederne. I kælderen udfører vores egne håndværkere desuden forsatsvægge, branddøre og lofter.

Samarbejdet mellem de to beslægtede selskaber betyder, at vi har en stor fleksibilitet, da vi altid kan hente tilstrækkeligt med dygtige folk til vores opgaver. Det giver os samtidig stor sikkerhed i forhold til at kunne levere til tiden og med et minimum af fejl og mangler.

Terrassehaven er på i alt ca. 12.600 m² og er noget så usædvanlig som ejerlejligheder med ægte parkbeliggenhed, hvilket man ikke finder mange andre steder i hovedstadsområdet. De nye ejerlejligheder byder på en fantastisk udsigt over store grønne områder. Og så har hovedparten af lejlighederne en eller flere altaner. En stor del af penthouselejlighederne har tagterrasse, mens lejlighederne i stueetagen har terrasse og i nogle tilfælde egen græsplæne og plantebede.

Projektet skal efter planen stå færdigt ultimo 2017.

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up