Første spadestik til byggeri på Studenterstrøget i Aarhus

9. februar 2022

Fakultetsleder i MF Thomas Bjerg Mikkelsen, Bestyrelsesformand i MF Aarhus Fond Peter Andersen og Adm. Direktør i JFP Jesper Friis Poulsen  /  Foto: Menighedsfakultetet / Illustration:  RUM Fakultetsleder i MF Thomas Bjerg Mikkelsen, Bestyrelsesformand i MF Aarhus Fond Peter Andersen og Adm. Direktør i JFP Jesper Friis Poulsen / Foto: Menighedsfakultetet / Illustration: RUM

JFP blev udpeget som vinder af byggeri for Menighedsfakultetet/MF Fond på Studenterstrøget i Aarhus i juli 2021. Byggeriet omfatter både studieboliger og erhverv, og den 2. februar blev første spadestik taget med stor forventningsglæde til byggeriet.

Byggeriet opføres i totalentreprise for Menighedsfakultetet/MF Aarhus Fond og indeholder 55 studieboliger og 555 m² erhverv. Byggeriet er et kvalitetsbyggeri fra inderst til yderst. Der er valgt en lang række solide materialer, som f.eks. Troldtekt lydlofter i alle lejligheder, in situ opførte badeværelser og en facade bestående af teglspånskaller, som giver bygningen et helt unikt udtryk.

Bygherren godt tilfreds
Bestyrelsesformand i MF Aarhus Fond, Peter Andersen udtalte til første spadestik: ”Vi har som bygherre lagt ekstra vægt på kvalitet i byggeriet og føler os sikre på, at bygningen kommer til at stå stolt og flot ved indgangen til Studenterstrøget” og fakultetsleder på Menighedsfakultetet, Thomas Bjerg Mikkelsen fortsatte:

”De første tanker om et byggeri blev allerede gjort i 2015. I 2018 blev der nedsat en styregruppe, og det er derfor meget glædeligt at stå her i dag til første spadestik. Arkitekterne, RUM har tegnet et kvalitetsbyggeri til os, og vores totalentreprenør JFP har vi allerede et godt samarbejde med. Vores fælles værdisæt er et godt fundament for byggeriet, og vi ser frem til at få udtrykt vores fælles vision.”

Læs også: JFP vinder igen et byggeri i Aarhus

Genbrug af spade
En lille finurlighed til første spadestik var, at bygherren i tråd med traditionerne havde fundet den samme spade frem, som blev brugt i 1981 til første spadestik på Menighedsfakultetets hovedbygning og i 2012 ved første spadestik på tilbygning af Torvet. Spaden holdt til endnu et spadestik.

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up