JFP afleverer kvalitetsbyggeriet Fribo Holte

11. juni 2021

Fribo Holte - Holte Friplejehjem / Foto: JFP arkivFribo Holte - Holte Friplejehjem / Foto: JFP arkiv

JFP a/s har som totalentreprenør opført et af de flotteste kvalitetsplejehjem i Danmark – Fribo Holte. Plejehjemmet er opført for NREP A/S som bygherre og Altiden som plejehjemsoperatør. JFP har været med til at færdigudvikle projektet, og på trods af corona er byggeriet afleveret til tiden.

”Ambitionen fra bygherren var at opføre et bæredygtigt kvalitetsbyggeri, og det er nu en realitet. Vi er meget stolte over og glade for, at vi har været totalentreprenør på projektet, og at vi nu står med det færdige byggeri. Byggeriet oser af kvalitet og overskud og indeholder mange særlige løsninger, der giver tryghed og livskvalitet for beboerne. Det er en glædens dag” udtaler CEO i JFP, Jesper Friis Poulsen.

Holte Friplejehjem er på 6.420 m² og indeholder 72 plejeboliger på knap 27 m² og 83 m² skure og drivhus. Der er dertil etableret haver og fællesarealer.

Topteknologisk plejehjem
NREP, Altiden og JFP har i færdigudviklingen af Fribo Holte haft stor fokus på sikkerhed og værdighed. Der er etableret teknologiske løsninger, der sikrer beboerne og deres pårørende en god alderdom og tid på plejehjemmet. Demenssikring er et eksempel herpå. Der er indbygget detektorer i yderdørene til at registrere, hvis en beboer forlader området. Et andet eksempel er sensorer i sengene, der registrerer hvis beboerne står ud af sengen om natten.

Læs også: JFP bygger det 5. plejecenter på 5 år

Sansehave og bo-grupper
For at give de ældre øget livskvalitet, er der investeret mange tanker i at etablere faciliteter, der understøtter livet og hverdagen på plejehjemmet. Der er indrettet en sansehave hvor beboerne kan sidde på mahogni bænke og dufte til planterne og en aktivitetshave med bl.a. petanque, hvor de ældre kan mødes og være aktive. Plejehjemmet er indrettet med 6 bo-grupper med 10-13 boliger i hver, som har sin egen indre gårdhave og et fælles køkken- og opholdsrum, hvor de kan mødes og være sammen om madlavningen. Derudover er der indrettet et lokale til frisørsalon. Saniteten - toiletter og håndvaske er højdejusterbare, og kan tilpasses 100% til den enkelte beboer. RUBOW arkitekter A/S har været arkitekt på byggeriet og MOE A/S rådgivende ingeniør.

JFP teamet på byggeriet er nu videre til næste plejehjemsbyggeri - Plejecenter Toftehaven i Ballerup, som JFP skal udvide med 48 plejeboliger.

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up