JFP Murer & Tømrer bygger energivenlige boliger

22. april 2021

Viften II i Haslev /  Foto: JFP arkiv  /  Arkitekt: Friis Andersen Arkitekter Viften II i Haslev / Foto: JFP arkiv / Arkitekt: Friis Andersen Arkitekter

JFP Murer & Tømrer bygger 36 almene boliger og et afdelingskontor for Flexbo Sjælland i hovedentreprise. Boligområdet er Viften II i Haslev, og det er anden etape af i alt 68 boliger, som Flexbo Sjælland opfører med særligt fokus på lavt energiforbrug.

Bygherre godt tilfreds
Boligkontoret Danmark, som er administrator for Flexbo Sjælland er meget tilfredse med byggeriet. Projektleder Thomas Hjelmbjerg Andersen udtaler: ”Samarbejdet med JFP Murer & Tømrer har været professionelt lige fra starten. De er løsningsorienterede og proaktive, og der er en positiv stemning på byggepladsen. De er lydhøre overfor bygherrens ønsker, og vi er glade for, at det har kunnet køre så gnidningsfrit også under corona. Det er bestemt noget vi bemærker ift. fremtidige projekter.”

Energiramme A
Der er fokus på, at boligerne opføres med samme arkitektoniske udtryk som etape I, og byggeriet skal leve op til energiramme A, som blandt andet fordrer varmegenvinding. Der er tillige valgt byggematerialer med lav grad af vedligeholdelse, som f.eks. muret byggeri og slidstærke gulve.

Tidsplanen på byggeriet følges, og alle spær er oppe og vinduer monteret. Næste fase er de indvendige arbejder, som så småt er igangsat. Byggeriet skal afleveres ultimo november 2021 og skal sikre Faxe Kommunes strategi om varierede boligområder, der kan tiltrække borgere inden for mange beboersegmenter. Der er etableret en folkeskov ved siden af bebyggelsen, som skal forskønne området og være med til at understøtte den bæredygtige udvikling.

Læs også: JFP Murer & Tømrer vinder 36 almene boliger

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up