JFP Murer & Tømrer holdt rejsegilde på bæredygtigt byggeri

22. februar 2022

JFP Murer & Tømrer har afholdt rejsegilde på totalentreprise 30 bæredygtige boliger til Seniorbofælleskabet Jonshøj /Foto: JFP Arkiv / Illustration: Pluskontoret JFP Murer & Tømrer har afholdt rejsegilde på totalentreprise 30 bæredygtige boliger til Seniorbofælleskabet Jonshøj /Foto: JFP Arkiv / Illustration: Pluskontoret

JFP Murer & Tømrer holdt den 10. februar rejsegilde på Seniorbofællesskabet Jonshøj. Der opføres i totalentreprise 30 boliger samt et fælleshus for Boligselskabet Farumsødal/Domea.dk. Boligerne opføres bæredygtigt og skal DGNB certificeres.

Det blev en festdag, og borgmester, Ole Bondo Christensen fra Furesø Kommune deltog også i festlighederne. Han nævnte i sin tale: ”Det har været en meget lang rejse at komme hertil, og alle jer, der har kæmpet for dette projekt, skal have en stor tak. Tak fordi I holdt ud. For 8 år siden inviterede kommunen til møde omkring seniorbofællesskaber, og der var en overvældende interesse. Nu står vi her med endnu et byggeri, der er på vej. Det er meget glædeligt. Målet for det færdige byggeri er at skabe rammerne for et godt fællesskab for beboerne, og det tror jeg I får her. Tak til håndværkerne. Jeg vil ønske jer alt mulig held og lykke med at få byggeriet færdigt – nu kan det ikke gå galt.”

Byggeriet lang tid undervejs
Det har været en lang proces at få projektet gjort klart. Der har både været forhindringer ift. lokalplanen og ift. dispensation til lokalplanen, og der har været sparerunder, som har ramt byggeriet. Samtidig har jord- og anlægsforholdene været mere udfordrende end først antaget, idét byggeriet er placeret på en skrånende grund med behov for ekstra fundering. Byggeriet har trods det været præget af et godt samarbejde og beboerrepræsentant, Mathiias Larsen nævnte i sin tale: ”Vi har været heldige at få indflydelse på boligerne, og de mange forhindringer har gjort, at vi har lært hinanden godt at kende, inden vi skal bo side om side. Det har været godt.”

Bofællesskabet Jonshøj ligger i Værløse i Furesø Kommune og skal DGNB certificeres. Der bygges 22 bæredygtige almene seniorboliger, et større fælleshus og 8 mindre almene boliger, boligerne varierer i størrelsen fra 65 -105 m² og har 2 – 4 værelser. Der anlægges haver og vejanlæg til bebyggelsen.

Læs også: JFP byggeri opnår DGNB Guld præ-certificering

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up