JFP Murer & Tømrer vinder totalentreprise på Svanemærket byggeri

5. februar 2020

Pressemeddelelse

Fra venstre: Adm. direktør i JFP a/s, Jesper Friis Poulsen og direktør i JFP Murer & Tømrer a/s, Mikkel N. Steffensen (Foto: JFP)Fra venstre: Adm. direktør i JFP a/s, Jesper Friis Poulsen og direktør i JFP Murer & Tømrer a/s, Mikkel N. Steffensen (Foto: JFP)

JFP Murer & Tømrer a/s skal i totalentreprise opføre 29 boliger for AP Ejendomme A/S. Byggeriet skal svanemærkes, og det stiller særlige krav til både byggeproces og materialer.

Byggeriet ligger på Tvedvej i Kolding og omfatter 9 rækkehuse i 2 ½ plan og 20 lejligheder på i alt 3.400 m². Der er store krav til kvaliteten på grund af AP Ejendommes ønske om, at byggeriet skal Svanemærkes. Livscyklus for de valgte byggematerialer skal kortlægges, og både byggeproces og det færdige byggeri skal kontrolleres af en uvildig tredjepart. Det er derfor særligt spændende for JFP Murer & Tømrer at opføre byggeriet. CEO i JFP a/s udtaler: ”Vi er meget glade for at have vundet entreprisen, som understøtter vores strategi om bæredygtighedsprojekter og flere opgaver for pensionskasser. Det er nu det tredje projekt vi løser for en pensionskasse, og vi har det godt med de store krav, de stiller.”

AP Ejendomme ser frem til samarbejdet

Det er første gang JFP Murer & Tømrer arbejder sammen med AP Ejendomme, og adm. direktør, Peter Olsson ser frem til samarbejdet: ”Vi har valgt JFP Murer & Tømrer, fordi vi betragter dem som et seriøst selskab, og fordi prisen er rigtig. Vi vurderer ligeledes, at projektets størrelse passer fint til JFP Murer & Tømrers eksekveringsevne. Vi ser frem til et godt og pragmatisk samarbejde.”
Byggeriet på Tvedvej igangsættes efter projektering i juni 2020 og skal afleveres i april 2021.

Svanemærkning

AP Pension introducerede i juni 2019 som det første pensionsselskab i Danmark en bæredygtighedslinje under navnet ”AP Bæredygtig”. Iflg. den skal alle fremtidige ejendomme være mest muligt bæredygtige, og alle boligbyggerier være Svanemærkede.

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up