JFP opfører 120 boliger for Innovater i Tingbjerg

15. juni 2020

Pressemeddelelse

ERIK arkitekter A/SERIK arkitekter A/S

JFP a/s har indgået samarbejdsaftale omkring udvikling og opførelse af 120 familieboliger for Innovater A/S. Boligerne ligger i Tingbjerg ved Brønshøj og skal DGNB-guldcertificeres.

Boligerne på Store Torv består af et u-formet byggeri i 4 etager og to punkthuse. Boligerne er udført med ekstra loftshøjde, penthouse lejligheder med loft til kip og byggeriet skal DGNB-guldcertificeres. Projektet indeholder ligeledes 650 m² erhverv. JFP er bl.a. valgt til projektet pga. stærke referencer på boligområdet.

Innovater roser samarbejdet med JFP
Mahad Farah, som er udviklingschef hos Innovater udtaler: ”Vi er i gang med en større udbygning af Tingbjerg og ønsker i den forbindelse at opføre 120 boliger med fokus på at give lejerne mere, end de forventer og til et lavere prispunkt, end man kender fra boliger i København. Projektet er vigtigt for os, fordi det indgår i den overordende byudviklingsstrategi for området udstukket af boligselskaberne og Københavns Kommune. Vi har valgt JFP pga. stærke referencer på boligområdet og pga. godt samarbejde. Projekter som disse er komplekse, da der er mange interessenter, og der skal findes løsninger, som tilgodeser fællesskabet. JFP har en god forståelse for, at vi skal nå i mål i et samarbejde, og det er vigtigt for os, at de løsninger, vi ønsker, er af høj kvalitet og bygbare. Det sikrer JFP.”

Et attraktivt byggeri
JFP og Innovater er sammen med ERIK Arkitekter og Ingeniørfirmaet Arne Elkjær i gang med projekteringen af det endelige projekt for boligerne. ”Vi er meget glade for den tillid, Innovater har vist os, og vil gøre alt for at ramme targetprisen og få skabt et attraktivt byggeri til dem. Vi tager udvalgte underentreprenører med i færdigudviklingen, så vi på alle måder får det mest kvalificerede byggeri. Vores datterselskab, JFP Murer & Tømrer bidrager også med deres ekspertviden” udtaler Jesper Friis Poulsen, CEO hos JFP a/s.

Fornyelse af områet
Boligerne på Store Torv tegnes af ERIK Arkitekter. Projektet udgør samlet 11.800 m² samt et overdækket parkeringsareal. Projektet er en del af en omfattende byfornyelse og fortætning i området, som både indeholder renoveringer af den eksisterende boligmasse, opgradering af de fælles udearealer og opførelse af over 1.000 nye boliger i det naturskønne boligkvarter ved Utterslev Mose i København.
 

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up