JFP opfører 350 bæredygtige boliger i Aarhus
17. marts 2022
Olof Palmes Allé, Skejby, Aarhus, Totalentreprise, Montage af bæredygtige træelementer. Foto: JFP arkiv
JFP opfører 17.000 m² almene boliger for Østjysk Bolig på den gamle Journalisthøjskole grund i Aarhus. Der er stor byggeaktivitet på pladsen og bæredygtige træelementer er netop færdigmonteret på 1 ud af 3 boligblokke.
JFP vandt tilbage i august 2020 opførelsen af 300 ungdomsboliger og 50 familieboliger – i alt 350 almene boliger på den gamle Journalisthøjskolegrund på Olof Palmes Allé i Aarhus. Byggeriet skal DGNB-Guld certificeres.
Bæredygtige træelementer
JFP Murer & Tømrer udfører beton-, murer- og tømrerentreprisen på byggeriet, og den store egenproduktion fungerer godt. Der er valgt lette elementer til facaderne fra Taasinge Elementer og samarbejdet roses. Der leveres successivt ikke mindre end 8.548 m² trækassetter beklædt med 80% skærmtegl og 20% træbeklædning. Montagen af træelementerne er netop afsluttet på 1 ud af 3 boligblokke. Elementerne bidrager positivt til DGNB-Guld certificeringen, og der er generelt valgt robuste og bæredygtige materialer med lang levetid og minimal vedligehold.
Olof Palme Allé
Projektet på Olof Palmes Allé opføres som tre bygninger på i alt 17.000 m². Bygningerne omkredser et stort grønt gårdrum med gode opholdsmuligheder for beboerne. Byggeriet opføres for Østjysk Bolig og skal stå klar i sommeren 2023.
Læs også: Første spadestik til byggeri på Studenterstrøget i Aarhus
19.05.2022
JFP afleverer 80 rækkehuse til Innovater
10.05.2022
JFP Øst flytter til Karlslunde
28.04.2022
Seniorer stadig en del af JFP
Bliv ringet op
Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!
Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.