JFP slår et slag for hjertet
7. december 2021
JFP medarbejdere i action med hjertestartere og hjertemassage / Foto: JFP arkiv
JFP a/s har igen sammen med ”Trygt-for-hjertet” afholdt førstehjælpskurser for sine medarbejdere. Det er noget der sker hvert 2. år og sikrer, at nye medarbejdere bliver uddannet i førstehjælp og gamle medarbejdere, holder deres viden intakt. Halvdelen af alle JFP’s medarbejdere deltog i kurserne.
Der blev holdt 3 kurser og Betina Birkkjær Jørgensen, som er projektsekretær i JFP deltog i et af kurserne og fortæller: ”Jeg synes, det er rigtig godt, at JFP har fokus på sikkerhed og holder disse kurser. Det giver både en stor tryghed for os medarbejdere men også for vores samarbejdspartnere ude på byggepladserne. Jeg har selv deltaget på kurset denne gang for at genopfriske min viden. Det var et virkelig godt kursus, hvor vi fik afprøvet potentielt farefulde situationer ved brug af hinanden.”
JFP har stor fokus på sikkerhed
JFP gør en stor indsats for at passe på sine medarbejdere og samarbejdspartnere på byggepladserne. Når en ny plads opstartes indkaldes alle underentreprenører til et mini sikkerhedskursus, som afsluttes med udlevering af en JFP sikkerhedsfolder, som alle kvitterer for at have modtaget. Ud over det udarbejdes der bl.a. beredskabsplaner på byggepladserne. De beskriver, hvad der skal gøres i tilfælde af brand, ulykke og forurening samt hvordan redning skal foregå, på de pladser, hvor der arbejdes med faldsikring. Der afholdes derudover løbende beredskabsøvelser.
På hovedkontoret i Herning er der installeret en hjertestarter, som er tilsluttet hjertestarterordningen, og som giver en god tryghed for alle medarbejdere.
19.05.2022
JFP afleverer 80 rækkehuse til Innovater
10.05.2022
JFP Øst flytter til Karlslunde
28.04.2022
Seniorer stadig en del af JFP
Bliv ringet op
Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!
Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.