Kontrakten på Generationernes Hus underskrevet

27. februar 2017

JFP skal opføre det kommende Generationernes Hus på havnefronten i Aarhus – og forleden kunne vi underskrive totalentreprisekontrakten. Det foregik sammen med tre direktører for de tre magistrater i Aarhus Kommune og direktøren for Brabrand Boligforening, der alle fire er bygherrer på opgaven.

Generationernes Hus er et projekt til en samlet entreprisesum på omkring 365 mio. kroner. Byggeriet skal samle ældreboliger, plejeboliger, handicapboliger, familieboliger, ungdomsboliger og børnegrupper i én sammenhængende bygning. Byggeriet omfatter 200 pleje- og ældreboliger, 40 familieboliger, 40 ungdomsboliger og 24 handicapboliger. Ud over boligerne indeholder projektet også en daginstitution med ni børnegrupper fordelt på både vuggestue og børnehave, samt fælles ude- og indearealer og et aktivitets- og sundhedshus. Der skal i alt bygges cirka 30.000 kvm. inklusiv cirka 3.000 kvm. kælder.

Sagen er allerede i fuld gang, og JFP’s projekteringsleder og projektchef på opgaven har allerede holdt de første møder med bygherrer og brugere. Sagen løber frem til afleveringen marts 2020.

 

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up