Rejsegilde på lager- og produktionshal hos Blücher

27. november 2018

JFP vandt tilbage i juni måned hovedentreprisen på udvidelse af Blüchers hovedsæde i Vildbjerg. Udvidelsen på hele 4.200 m² omfatter lager- og produktionshal, som kommer til at indeholde forsendelseskontor, lager, velfærdsfaciliteter mv. Dertil kommer 3.300 m³ udearealer, som skal anlægges.

Rejsegilde med tak
Fredag den 23. november blev der holdt rejsegilde i Vildbjerg, og det er det 5. af slagsen. Det vidner om en kolossal vækst. Der blev sagt tak til håndværkerne for et godt arbejde og tak til JFP for at rykke hurtigt ud. Blücher kontaktede JFP i april 2018 og allerede i juni startede byggeriet. Der er udelukkende anvendt lokale håndværkere.

Tilbygning til eksisterende produktion
Den nye bygning bliver sammenbygget med den eksisterende produktion, som både indeholder produktion og forsendelse. Ved af flytte forsendelsen til tilbygningen, skabes der et langt større produktionsområde.

JFP har måttet arbejde intenst med jorbundsforholdene, da de var anderledes end forventet. En meget lerholdig jord gav ikke stabilisering nok, og derfor blev der fjernet 12.000 m3 jord, som blev erstattet af sand.  

Næste step i entreprisen er aptering og indvendige arbejder. Bygningen skal stå klar den 1. februar 2019.

Blücher – en international virksomhed
Blücher er en af Europas førende producenter af afløbssystemer i rustfrit stål og blev grundlagt i 1965. Virksomheden er ejet af den amerikanske koncern Watts Water Technologies, Inc. og har datterselskaber og salgskontorer i Europa, Rusland, Mellemøsten, USA og Kina.

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up