Sidste betonelement monteret på DNV

23. februar 2017

Sidste betonelement monteret på DNV

Efter 12 måneders hårdt arbejde kunne håndværkerne på Det Nye Vest, det kommende supersygehus i Gødstrup, forleden give sig selv et velfortjent klap på skulderen. Bygherren, Region Midtjylland, valgte nemlig at fejre, at en helt særlig milepæl er nået: Sidste betonelement er monteret.

Bygherrens projektchef, Michael Hyllegaard, holdt en tale for de mange forsamlede, hvor han takkede medarbejderne på byggepladsen for, at de er nået dertil hvor de er.
- I har gjort det godt, og det går forrygende med at få konstruktionerne op. Det skal I have tusinde tak for alle sammen, sagde han og pegede på, at der hersker en god og positiv ånd på byggepladsen, hvor man har en stor velvilje til at løse de udfordringer, der altid vil opstå.
- Og så er jeg stolt af, at vi har et godt arbejdsmiljø herude. Noget kan selvfølgelig altid være bedre, men når man ser på statistikken, ser det rigtig godt ud. Det, håber jeg, bliver ved, sagde Michael Hyldegård og udtrykte endnu en gang sin glæde over, at byggeriet er nået dertil, hvor det er i dag: - Jeg er rigtig taknemmelig!

JFP er dermed et skridt nærmere afslutningen på opgaven med at opføre råhuset DNV syd på cirka 45.000 m².
Dermed har JFP og vores joint venture-partner, Max Bøgl, på DNV syd opført:

Cirka 28.000 m2 betonvægge
Cirka 4.000 m2 insitu-vægge
Cirka 15.000 m2 insitu-dæk
Cirka 31.000 m2 dækelementer
Cirka 4.300 lbm. betonsøjler
18 trappeopgange
Cirka 48.000 m2 undergulv

 
Selvom bygherren holdt den lille fejring for folkene på pladsen, er der officielt rejsegilde senere på året. Max Bøgl og JFP fortsætter også på pladsen lidt endnu med etablering af undergulve i bygningen. Arbejdet er allerede påbegyndt og fortsætter indtil sommeren 2017.

Tilbage

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up