Udvikling er vigtig for medarbejderen – og for JFP
Vi mener det alvorligt
Når vi siger, at vi vil være byggeriets bedste arbejdsplads, er det noget, vi mener alvorligt. Derfor sætter vi også handling bag ordene: Det er vigtigt, at vores medarbejdere kan udvikle sig. Vi har en organisation med flad struktur og kort vej til ledelsen. Det betyder, at de medarbejdere, der kan og vil også får lov - til at tage ansvar og til at udvikle sig og avancere i organisationen.
Løbende uddannelse
Uddannelse og efteruddannelse er nøgleord hos os. Byggeledelse er vores afgørende kompetence, derfor bliver vores projektchefer og projektledere uddannet løbende, så vi kan indfri vores målsætning om altid at levere professionel projektledelse.
Vi investerer ressourcer
Vi har både unge og erfarne medarbejdere, og vi investerer mange ressourcer i at opdatere vores viden om byggeri. JFP’s medarbejdere besidder således altid den nyeste viden inden for byggeri – for det er vores opdaterede uddannelse og viden, der gør os til specialister.
Vi er samtidig meget bevidste om vores ansvar for branchens udvikling og tager løbende lærlinge og praktikanter ind. Flere af de unge mennesker har gennem årene fået høje karakterer og medaljer.