MOE, Søborg

Bygherre
PensionDanmark

Entreprise
Hovedentreprise

Arkitekt
Schmidt Hammer Lassen Architects

Ingeniør
MOE

Landskabsarkitekt
Schmidt Hammer Lassen

Omfang
3.500 m² kontor, 1.000 m² P-dæk

Udført
April 2017 – April 2019

MOE domicil i Søborg sætter nye standarder
JFP har for PensionDanmark som hovedentreprenør opført en ambitiøs udvidelse af MOE’s domicil i Søborg. Tilbygningen på 3.500 m² og 1.000 m² parkeringsdæk blev sammenbygget med den eksisterende bygning og opført ovenpå en ny busterminal. Et yderst kompliceret byggeri, som stillede store krav til byggeledelsen.

Stor erfaring med domicilbyggerier
JFP har igennem tiden opført mange domicilbyggerier. Den erfaring har været meget nyttig i forbindelse med MOE byggeriet. Bygningen blev som den første i Danmark opført ovenpå en busterminal og med en base af detailbutikker i stueplan. Det krævede særlige jordbundsundersøgelser og ekstra armering/udgravning for at sikre stabiliteten. Parkeringsdækket blev udvidet med 1.000 m², og den eksistende MOE bygning blev sammenbygget med den nye bygning via en trappe og elevatorskakt. Den nye bygning indeholder arbejdspladser, mødefaciliteter, kantine og depotområde, og de to bygninger har fået en ny sammenhængende facade. Udvidelsen opfylder kommunens ønske om at skabe byfortætning og tilføre nye urbane rammer til området.

Mange naboer tæt på
Under hele byggeriet var MOE’s medarbejdere på arbejde i bygningen ved siden af. Det stillede store krav til håndtering af støj, adgangsforhold og kommunikation. Samtidig er S-togsstationen med DSB kiosk nærmeste nabo, og der var under byggeriet etableret midlertidig busterminal ved byggeriet. Sikkerheden var derfor et endnu større element end normalt. JFP’s arbejdsmiljøcertificering blev en stor fordel, og hele byggeriet blev realiseret uden nogen ulykker overhovedet. Derforuden blev der håndteret en lang myndighedsbehandling og dialog med Banedanmark omkring det nye fundament, som ligger tæt på S-togsstationen. Byggeledelsen sikrede under hele byggeriet en god logistik, der tog hensyn til alle interessenter.

Bæredygtighedscertificeret efter DGNB
PensionDanmark opfører kun bygninger, der er bæredygtighedscertificeret med min. DGNB GULD, og derfor er den nye MOE bygning også certificeret efter DGNB. Det betyder, at byggeriet er opført ud fra en helhedstanke, som tager højde for både miljø, økonomi og sociale parametre. Resultatet er udledning af mindre CO2 samt et lavere energiforbrug og mindre omkostninger til drift og vedligehold. Dertil kommer en højere produktivitet blandt medarbejderne, pga. bedre trivsel, et sundt indeklima og et godt arbejdsmiljø.

14 ud af 17 verdensmål
14 ud af de 17 verdensmål arbejdes der ud fra i certificeringen, og det stiller store krav til alle parter. Ikke mindst JFP. Der skal vælges produkter med lang levetid og gode egenskaber. Der er eksempelvis intelligent lys, automatisk tænd/sluk af vand, automatisk justering af varme m.v., og der er fra starten lavet en plan, hvor de parametre, der er valgt at prioritere er kortlagt ift. at sikre certificeringen. JFP tilførte en ekstra person til teamet, som holdt fokus på netop bæredygtighedsplanen og registrering af alle tiltag.

Stærkt samarbejde med rådgiver og bygherre
Jens Breinholt, som er projektdirektør ved PensionDanmark udtaler: ”Der var en god stemning på byggeriet og dialogen var løsningsorienteret og præget af stor samarbejdsvilje. Dertil kommer, at der har været rigtig mange interessenter på denne sag med en S-togstation lige ved siden af, et tæt bebygget boligområde, MOE’s eksisterende bygning med mange arbejdspladser mv., og det har JFP håndteret rigtig godt. Der har generelt ikke været nogen problemer, vi ikke har kunnet løse i fællesskab.”

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up