Siemens Gamesa, Brande - panelbyggeri
Bygherre
Siemens Gamesa A/S
Entreprise
Hovedentreprise
Arkitekt
Arkitec
Omfang
Fabrikshallerne udgør hhv. 273 m² og 139 m² – i alt 412 m²
Udført
2022
JFP opførte som hovedentreprenør to fabrikshaller på i alt 412 m² for Siemens Gamesa.
Hallerne er opført som panelbyggeri med 8 meter høje stålkonstruktioner. Facaderne er beklædt med færdige facade/sandwichpaneler, der er monteret direkte på bygningernes bagvedlæggende stålkonstruktion. Indvendige skillevægge er ligeledes udført med sandwichpaneler. Taget der fremstår som fladt tag men har fald til begge langsgående sider er opbygget som varmttag med underlæggende ståltrapezplader og er afsluttet med tagpap.
Fundamenterne til hallerne består af hhv. punkt- og randfundamenter og der er lavet en 13 meter lang kabelgrav i gulvet i den ene bygning. Langs hallernes østlige side er der opført afløbs kar med olieudskillere til transformatorstationer. Dette område er indhegnet med trådhegn.
JFP har stor erfaring med panelbyggeri. Alt betonarbejdet samt monteringen af såvel udvendige-/indvendige facadepaneler er udført af datterselskabet JFP Murer & Tømrer. Det er en klar fordel, at JFP kan håndtere disse processer selv da fleksibiliteten heraf bliver større.
Fabrikshallerne for Siemens Gamesa blev afleveret i maj 2022 - blot 5 måneder efter kontraktens indgåelse. JFP skulle inden projektets påbegyndelse sikkerhedsgodkendes via Siemens Gamesas skærpende sikkerhedsprogram.

