Struer Boligselskab
Bygherre
Struer Boligselskab
Entreprise
Totalentreprise
Arkitekt
Pluskontoret
Ingeniør
Niras
Omfang
18.000 m²
Udført
2013-2017
Projektet, som er vundet i totelentreprise, omfattede genopførelse af almene boliger for Struer Boligselskab.
I udbudsmaterialet var der lagt op til at, der skulle tænkes genbrug og bæredygtighed ind i projektet. Med dette som omdrejningspunkt udarbejdede JFP sammen med vore rådgivere et bud på hvordan vi tænkte opgaven løst – og vandt.
Bæredygtig strategi
Den bæredygtige strategi for renoveringen af Struer Boligselskab Afd. 1 består af følgende hovedpunkter:
- Valg af byggeteknik, materialer, tæthed, lavt energiforbrug og fokus på genbrug
- Optimerede dagslysforhold og god udsigt
- Enkle teknikløsninger = individuelle ventilationsanlæg med varmegenvinding = suverænt indeklima
- Livscyklusboliger der betyder at borgere kan finde attraktive boligtilbud, der passer til alle livets faser
- Stedets herlighedsværdi – den klassiske parkbebyggelse
Opførelse af almene boliger.
Projektet omhandler 184 boliger i en blandning af etageblokke på op til 5 etager og tæt-lav i 2 etager. Byggeriet er opført i gedigne og vedligeholdelsesfrit materiale. Boligblokkene er opført således, at energikravet for 2020 er overholdt. Tæt/lav bebyggelse overholder energikravet for 2015.
Alle etageboliger har egen syd/vestvendt altan. Byggeriet er opført med skalmur og facadeelementer. Facaderne er i røde tegl og lyse facadeelementer.


Tung entreprenør med let til smil
"JFP vandt totalentreprisen med renovering og opførelse af 184 boliger til 180 millioner kroner. Det er sket i kraft af rigtig spændende funktionelle, arkitektoniske og energirigtige løsninger med kvaliteten i højsædet, hvor vi får meget for pengene. JFP har endda vundet yderligere ved nærmere bekendtskab – de er helt igennem professionelle, og alligevel formår de at være både nærværende og personlige med godt humør og smil.
Vi har en meget åben dialog, og hele processen glider godt. Vores kontaktperson sørger for, at vi oplever en sikker styring og entydig kommunikation, hvor aftaler og tidsplaner holder. Det er tydeligt, at det er en erfaren og "tung" entreprenør med overblik og samtidig sans for detaljer. Det kommer blandt andet til udtryk i deres valg af under- og fagentreprenører. Mange af dem er lokale, og det er vi i sagens natur glade for."
Jens Østergård, forretningsfører
Struer Boligselskab