Tvedvej Kolding

Entreprise
Totalentreprise

Arkitekt
Arkitema A/S

Ingeniør
Ingeniør´ne

Omfang
3.160 m²

Udført
2020 - 2021

JFP Murer & Tømrer har i totalentreprise opført 29 moderne boliger for AP Ejendomme A/S i Kolding.

Byggeriet består af 20 etagelejligheder og 9 rækkehuse, og udgør et samlet bebebygget areal på i alt 3.400 m², hvoraf de 263 m² er kælder. Lejlighederne er fordelt på 2 blokke med henholdsvis 3 og 4 etager. De 9 rækkehuse er opført i 2½ plan fordelt på 3 blokke med dertilhørende kælder. Boligerne er placeret på en skrånende grund, med unik placering aller yderst mod fjorden, hvorfra alle beboere har en flot udsigt over vandet.

Boligerne er opført i lyse teglsten, i lyse og naturlige nuancer med et mørkt tag, som passer harmonisk med de omkringliggende etplanvillaer i røde og mørke farver. I rækkehuse er der store panoramavinduer med udsigt til fjorden. Grundet den skrånende grund, er der en usædvanlig lofthøjde, på op til 4 meter, hvilket giver boligerne en herskabelig fornemmelse. I alle boliger er der valgt egetræsparket af svanemærket træ og eksklusive Getacore støbte bordplader og vaske i badeværelserne.

Ud over opførelsen af boligerne er der udført anlægs- og ledningsarbejder inkl. naturlig ”sammenbinding” med de omkringliggende veje, stier og nabogrunde, hvilket også var inkluderet i totalentreprisen.

Svanemærket byggeri
De nye beboere kan glæde sig til moderne og bæredygtige boliger. Boligerne er, efter ønske fra AP Ejendomme A/S, certificeret med Svanemærket. Svanemærkningen har stillet store krav til kvaliteten af de materialer der er anvendt, herunder skrappe krav til kemiske produkter. Der er derfor valgt byggematerialer med mindst mulig kemi, svanemærkede trapper og maling og FSC-mærket træ. Byggeprocessen er blevet kortlagt under hele byggeriet af en uvildig tredjepart, og Miljømærkning Danmark har løbende godkendt materialer mv.

Bæredygtighedsspecialist fra Arkitema, Lone Bjørnholdt Kristensen udtaler:
”Vi har haft et virkelig godt samarbejde med JFP Murer og Tømrer omkring svanemærkningen. Deres bæredygtighedsansvarlige på byggeriet, har gjort et kæmpe stykke arbejde i forhold til at følge op på underentreprenørerne og sørge for alle dokumentationer. Det har lettet processen betydeligt.”

Egenproduktion
På dette projekt har JFP Murer & Tømrer a/s selv været udførende på alle arbejder i forbindelse med opførelse af råhusene. Dette indebar både stribe-, punkt- og plade- fundamenter samt terrændæk og elevatorgrube. Ligeledes er der monteret søjler, bjæker, vægge, huldæk, trapper og tagkassetter.

Derudover er store dele af tømrerentreprisen, både indvendig og udvendig, udført af JFP Murer & Tømrer’s egen tømrerafdeling. 

JFP Murer & Tømrer a/s blev valgt til opgaven på baggrund af den seriøse tilgang til projektet, kombineret med den rette pris.

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up