Tysingehave Pleje- og dagscenter, Tølløse

Bygherre
Holbæk Kommune

Adresse
Sønderstrupvej, Tølløse

Entreprise
Totalentreprise

Arkitekt
ERIK arkitekter A/S

Ingeniør
COWI

Omfang
6.300m²

Udført
2015-2017

I totalentreprise har JFP opført 65 plejeboliger samt servicefaciliteter og dagcenter for Holbæk Kommune.

Opgaven er opført i OPP-samarbejde med Danske Diakonhjem der skal drive bygningen i de første 10/15 år. Byggeriet er etableret, så det
overholder de stillede krav til lavenergiklasse 2020, bl.a. ved opvarmning via jordvarmeanlæg.

Projektet omfattede etablering af 65 velfærdsteknologiske plejeboliger for demente og somatiske beboere med almene plejebehov, et stort dagcenter med plads til 65 dagcenterpladser til visiterede borgere og fællesarealer såsom wellnessrum, servicefaciliteter og produktionskøkken.

Da plejecentrets beboere i overvejende grad er demente, er bygningen designet derefter bl.a. ved etablering af intelligent nøglesystem der
sikrer adgang alene til egen bolig. Byggeriet er udstyret med diverse velfærdsteknologiske hjælpemidler så som hæve-sænke toiletter, robotsenge der hjælper beboeren op ad og ned i sengen uden personalehjælp og beboer- og dokumentationstablets i boligerne.

Centeret er let tilgængeligt for alle beboerne, samt for pårørende og lokalbefolkningen og tanken er at centeret skal åbner sig op mod
omverdenen og inddrage lokalsamfundet som både ressource og attraktion.

På tagets synlige flader er der etableret sedum-begrønnet tag. Facadernes tre horisontale bånd er udført i lys aluminium. Mellem facadebåndene er der vertikale ”søjler” i guldnet/brunt aluminium. Lokalt på facader og på vægge
inde i bygningen er der monteret trælameller.

Projektet omfattede endvidere etablering af samtlige udearealer udeareler med eksempelvis udendørs fitnessaktiviteter, sansehaver og meget mere.

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up